Hvordan indbetaler jeg mønt?
Hvis du som virksomhed har behov for indbetaling af mønt til erhvervskontoen skal du benytte de mønttællere, som er tilknyttet dit pengeinstitut. Mønterne lægges i mønttælleren, tælles op og mønttælleren vil herefter udskrive en møntkvittering. Møntkvitteringen skal ilægges en døgnbokspose (evt. sammen med sedler) og registreres på Nokas’ kundeportal.
TIP: Vi anbefaler, at registeringen af døgnboksposen foretages efter den fysiske deponering af posen. Tag derfor gerne et billede af møntkvitteringen eller gem på anden måde møntkvitteringsnummer + beløb til brug for registreringen.